Falafler i tortilla med grønt, salsa og cremefraiche

Falafler i tortilla med grønt, salsa og cremefraiche

Trin for trin video med fremgangsmåde i billeder fra start til slut på under 1 minut

Falafler i tortilla med grønt, salsa og cremefraiche

Til 2 personer (9 – 10 styk falafler)

Ingredienser:

1 dåse kikærter

1 fed hvidløg

1 løg

1 bundt persille (gem evt. lidt til pynt ved servering)

1 tsk. salt

Peber

1 tsk. spidskommen

1 tsk. stødt koriander

1 æg

½ tsk. bagepulver

1 tsk. timian

2 spsk. rasp

Olie til pensling

2 hvede tortillas

1 håndfuld grøn salat

4 små tomater

1 avokado

½ lime

Salsa

Cremefraiche

Fedtstof til smørelse af airfryer grillplade

Fremgangsmåde:

Hak løg, hvidløg og persille i en foodprocessor eller blender

Skyl kikærterne og lad dem dryppe af. Tag skallerne fra kikærterne (kan gøres nemt ved at rulle dem i et viskestykke.

Kom kikærterne i løg blandingen i foodprocessoren/blenderen sammen med alle krydderier, bagepulver, æg og rasp. Blend det hele godt sammen.

Smør/spray fedtstof på grillpladen til airfryeren eller bagepapiret til airfryer kurven.

Form 9 – 10 styk falafler med en spiseske og læg dem på grillpladen eller på bagepapir i airfryer kurven. Spray lidt olie på og giv dem 9 minutter ved 180 grader. Vend, pensl igen med olie og giv de sidste 6 minutter.

Skær i mellemtiden den halve lime og tomaterne i kvarte, og skær avokadoen i skiver.

Serveres i tortillas med salat, tomat, avokado og lime. Server cremefraiche og salsa ved siden af. Pynt evt. med lidt persille.

Tilberedt i en airfryer størrelse XXL, men kan også tilberedes i en almindelig ovn ved lidt højere temperaturer og lidt længere tilberedningstid.

Del & like gerne! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *